På vej hjem fra arbejde i dag blev jeg overhalet af en
Ferrari 599 GTB Fiorano. Det er i sig selv lidt cool, osse selvom jeg tullede rundt på den to-hjulede oppe på cykelstien.
Det som undrede mig var, at det for en sjælden gangs skyld var en Ferrari på hvide plader (den slags giver respekt i min verden). Nummerpladen lød slet og ret "599 GTB". Iskoldt.
Men det som virkelig undrede mig var, at den drejede ind af en kedelig port i en af de klassiske etage-ejendomme. Og det endda i den rigtigt rigtigt kedelige ende af Frederiksberg.
Jeg mener, hvis man har råd til en Ferrari incl afgift - hvorfor bor man så sådan et kedeligt sted??? Personligt ville jeg parkere min Ferrari midt i dagligstuen (hvis ellers jeg havde sådan en slæde), og grave en pigtråds-indæmmet voldgrav rundt om mit hus (hvis ellers jeg havde sådan et). Og aldrig parkere den et trist sted i udkanten af Frederiksberg, tæt ved ghettoen. Aldrig.
Meget mystisk. Måske man skulle liste ned og glo lidt ind af den port, og se hvad ejeren ellers gemmer på...
Medmindre selvfølgelig Fiorano'en er finansieret af narko og ejet af en stor led rocker. For så bliver man sikkert skåret ud i 599 lige store dele og overladt til kragernes skæbne.